Alle kræftformer skal i fokus

 

I dag sendes nogle kræftpatienter til USA og Sverige for at modtage kræftbehandling. Der er også eksempler på kræftpatienter, der af egen lomme betaler for behandling af lige netop deres kræftform i Tyskland.

Det er pinligt, at vi i Danmark ikke kan yde disse behandlinger, når de kan i nabolandene, samtidig med at vi bryster os af ”Verdens bedste sundhedssystem”

Der skal fokuseres på en bedre og mere moderne kræftbehandling. Kræft, som er så ødelæggende for mennesker og familier, skal bekæmpes med alle midler.

Desuden skal ”kræftpakkerne” udgøre en reel garanti for patienterne – mindst 95% skal behandles inden for kræftpakkernes deadlines inden udgangen af 2020.