Bedre skoler, bedre læring og bedre økonomi

Der skal være to skoler pr. bysamfund – offentlige og/eller private. Det giver familierne valgfrihed. Det giver dynamisk pædagogisk udvikling, og det giver en god økonomi. Børnene rustes derved bedst til fremtiden.

 

Folkeskolen er den eneste velfærdsydelse, der er nævnt i Grundloven, og den drives af kommunerne. Det betyder naturligvis, at skolen er et særligt fokusområde for kommunen. En god og alsidig uddannelse er selve fundamentet for senere uddannelse, karriere og almindelig trivsel. Børnene skal udvikles til frie og selvstændige mennesker, der er fortrolige med vores kulturkreds og samfundets grundlæggende værdier. Det faglige niveau skal vægtes højt. Jeg vil kæmpe imod middelmådigheden og laveste fællesnævner, når det gælder skoleuddannelsen. Børnene skal opøves i respekten for det enkelte menneske og hensyn til omgivelserne.

Privatskoletilbud er meget formålstjenlige som en del af denne løsning, så længe privatskolen lever op til loven om frie grundskoler og i øvrigt følger Undervisningsministeriets eventuelle anvisninger efter fx tilsyn.

Når elevtallet i de kommende år falder, er to spor pr. skole for lidt for en god og fremtidsrettet undervisning. Det er derfor nødvendigt med nytænkning. Jeg foreslår flere end to spor på mindst en af skolerne i Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal, hvis lærerne skal leve op til Folkeskolelovens målsætning om projektarbejde på tværs af årgangen i skiftende gruppekonstellationer, og sammensat til lejligheden. Projektarbejdsformen og samarbejdet med forskellige kammerater er helt centralt for børnene, hvis de skal rustes til globaliseringens udfordringer. Projektarbejdsformen er hovedhjørnestenen i hverdagen på de gymnasiale ungdomsuddannelser, i studielivet og i arbejdslivet, hvad enten man arbejder i Humlebæk eller i Singapore.

En sådan løsning forudsætter dog et tilstrækkeligt antal elever, før løsningen er bæredygtig. Jeg foreslår en klassenorm på ca. 24 elever pr. klasse.

Et mål om to skoler pr. bysamfund tilgodeser to konservative mål. Større skoler betyder udviklingen af bedre faglige pædagogiske miljøer på skolerne, da betingelserne for det konstruktive kollegiale liv med dels diskussioner inden for udvikling af læringsmetoder. Det betyder også bedre udnyttelse af udgiftskrævende faglokaler som fx fysik/kemi og musiklokaler, der dermed kan udstyres bedre.

To skoler pr. by tilgodeser samtidig den konservative kerneværdi forskellighed. To skoler pr. bysamfund betyder nemlig et reelt valg mellem to muligheder for forældrene. To skoler betyder også mulighed for, at de to skoler gennem samarbejde mellem lærere, ledelse, skolebestyrelse og forældrekreds kan udvikle nuanceforskelle mellem dem til gavn for forskellige børn, forskellige lærere og forskellige forældre.

Kommunen skal tilmed rumme et tilbud om en lilleskole fra 0.-6. klasse, for de børn og familier, der har behov for det.